Garmin Vivofit – anmeldelse af fitnessur fra Garmin

Garmin Vivofit er Garmins første forsøg på at lave et såkaldt livsstilsur.

En meget populær aktivitetsmåler

Garmin Vivofit er et armbånd eller et armbåndsur, som både er en skridttæller, en kalorietæller og som samtidig måler din søvn og mange andre tilstande i en almindelig dagligdag. Der er kommet rigtig mange aktivitetsmålere frem i den sidste tid, men Garmin Vivofit er et af de rigtig populære produkter i denne kategori.
I skrivende stund er Garmin Vivofit kun overgået på popularitet af sin storebror Garmin Vivosmart, men Vivosmart er også næsten dobbelt så dyrt som Vivofit.
Vivofit har i den grad sin berettigelse på markedet, da den i sin funktion som livstilsledsager dækker et kæmpe behov til billig pris. For kun omkring 800 kr. får man et ur, som fortæller en, at nu bør man bevæge sig lidt og desuden holder den øje med, om du når de mål, som du har sat sig. Mange går meget mere i løbet af en dag end de tror og ved at få sig et fitnessur, bliver man mere opmærksom på, om man få bevæget sig nok og det giver en rigtig dejlig fornemmelse, når uret allerede klokken fem om eftermiddagen fortæller, at man har nået dagens mål. Det giver glæde i hverdagen og ved at blive lidt mere opmærksom på det, kommer man automatisk til at bevæge sig lidt ekstra og så kommer man ind i en rigtig positiv cirkel, i stedet for at man går og tror, at man bevæger sig alt for lidt.

Hovedbudskabet fra Vivofit

Vivofit er et gennemført fitnessur med et hovedbudskab – bevæg dig.
Displayet er forsynes med en rød linje, som stille og roligt ”lades op” i takt med, at du IKKE bevæger dig. Formålet er at få dig til at få dårlig samvittighed over, at den røde streg bliver mere og mere fuld og siger til dig, at nu er det godt nok ved at være lang tid siden, at du har rørt dig lidt. Og det virker – på den fede måde.
Garmin Vivofit

Mange forskningsresultater viser, at hvis man sidder stille i længere tid, så reduceres kroppens forbrændingsfunktioner og produktionen af fedtforbrændende enzymer nedsættes kraftigt. Der skal ikke ret meget til for at ændre dette og blot få minutters gang kan gøre en stor forskel. Derfor viser Vivofit en “alarm” bjælke, når der er gået en time, hvor du har siddet stille og hvis du bliver siddende, så bliver denne bjælke længere og længere. For at nulstille bjælken skal man blot rejse sig og gå lidt rundt i et par minutter.

Indtast dine mål

En anden fed feature er, at man selv kan få lov til at indtaste sine mål og at disse ikke bliver beregnet ud fra højde, vægt og kondition, som det ellers ofte gør. Når man har indtastet sine mål i sit Garmin Vivofit ur, så kan man begynde at holde øje med sine resultater med det samme.
Efterfølgende så sørger Vivofit for at tilpasse dine mål. Så uret hele tiden hjælper dig til at komme nærmere en sundere livsstil.

Garmin Vivofit med pulsmåler

Vivofit har ikke en indbygget pulsmåler og derfor skal man købe et separat pulsbælte eller købe sit Vivofit som sæt med en pulsmåler, hvis man gerne vil have adgang til de ekstra features, som en pulsmåler bringer med sig. Desværre kan man godt her se, at Garmin er eminente til at lave GPS enheder og er forholdsvis nye på markedet for fitnessure. Pulsmåleren virker lidt som noget billigt hø og den er ikke specielt behagelig at have på. Man må håbe, at der snart kommer en forbedring af bæltet eller at teknologien bliver kompatibel med andre og langt mere behagelige pulsbælter på markedet.
Billigste pris på Garmin Vivofit >>>

Et diskret fitness ur

Selvom armbåndsuret ikke er så slankt som mange af dets konkurrenter, så er det ikke noget specielt iøjnefaldende ur og det virker forholdsvis diskret at benytte, da man sjældent får kommentarer omkring uret. De gange hvor der er nogen der lægger mærke til det, er ofte de gange, hvor man møder en person, som selv er den lykkelige ejer at et Garmin Vivofit GPS ur.

Fede farver

Selvom Vivofit er et forholdsvis diskret ur på mange måder, så er det også er stilrent ur i et flot design. Selve uret har flotte former men også farverne giver meget til uret. Og så har man hele 5 farver at vælge imellem. Hvis man er til det lidt diskrete, så har man muligheden for at købe et sort eller gråt fitnessur. Og hvis man gerne vil have noget knald på, så fås Vivofit i grøn, blå eller lilla.
Garmin Vivofit blåGarmin Vivofit GråGarmin Vivofit SortGarmin Vivofit Lilla

En kæmpe mangel

Nok den største misser fra Garmin er manglen på baggrundsbelysning. Du vil komme til at elske dit Vivofit ur og dagen og hade det når mørket er faldet på. Heldigvis har de fleste af os en lommelygte i vores telefon i dag, men det burde ikke være nødvendigt.

En kæmpe fordel

En af de helt store fordele i forhold til mange andre fitness ure er, at Garmin i sit Vivofitur, har valgt at benytte almindelige urbatterier. Disse batterier kan holde i omkring et års tid, selvom Vivofit har konstant lys i displayet. Hvor mange andre ure ikke kan holde særlig godt strøm og derfor automatiske slukker for displayet, så vil du komme til at nyde, at du altid kan se, hvad klokken er – uden at du skal tænde for skærmen først. Desværre skal der benyttes en speciel miniskruetrækker til at udskifte batteriet, men med den hastighed, som uret ryger over disken, så kunne man forestille sig, at de fleste urmagere har sådan en skruetrækker, når vi om et års tid, finder ud af om Vivofit holder hele det år i strøm, som Garmin lover.

Intet fysisk interface

På Garmin Vivofit skal man lede længe, hvis man leder efter en usb indgang eller et andet fysisk interface. Når man skal koble op foregår dette med enten Ant+ eller via Bluetooth. Ved at enheden er så lukket som den er, så kan man også godt fristes til at tro på det, når Garmin deklarerer, at Vivofit er vandtæt helt ned til 50 m.

Hvad med GPS-en?

Du undrer dig måske over, at der endnu ikke er skrevet en hel masse omkring, hvor fed GPSen er – det er jo et produkt fra Garmin. Men faktisk er der ingen GPS i uret. Det er nok en af de største overraskelser ved uret, men på den anden side, hvis uret skal kunne holde strøm i et helt år, så er man jo også nød til at spare lidt på forbruget 

Garmin Connect.

Garmin Connect er Garmins online community og det har efterhånden eksisteret i nogen tid. Men de nye brugere af Vivofit får fornøjelsen af, at kunne bruge det nye redesign, som for nylig er overgået Garmin Connect. Desuden findes der en mobil app, som man kan koble sin Connect bruger op på og benytte sammen med sit nye fitnessur. Garmins mobil app til Connect er naturligvis lavet til både Android og IOS.

Det meget stilrene og overskuelige display giver ikke mulighed for ret meget overblik. Så hvis man gerne vil have overblik over sin træning, så er det online, det foregår. Her kan man så til gengæld også få rigtig mange informationer og rigtig meget af det er lavet i fede grafikker, så man kan se det hele i billedeform.Smart i en tid, hvor det helt store er forskellige infografikker.
Garmin Vivofit FitnessurGarmin Vivofit KalorietællerGarmin Vivofit SkridttællerVivofit dagsplan

 

Opsætning af Garmin Connect

Hvis man ikke har en bruger til Garmin Connect, så er man nød til at oprette en for at kunne få fuld udbytte af sit Vivofit fitnessur. Opsætningen er dog rigtig let og efter ganske få steps er man godt i gang med sit ur. Når man lige har svaret på et par simple spørgsmål om alder, højde, vægt, køn og lign. så er man klar til parre sit ur via bluetooth eller ANT+. Når du efterfølgende er indenfor rækkevidde af din telefon eller pc og bluetooth er slået til, så vil Vivofitten automatisk sørge for løbende at opdatere dine seneste aktiviteter.

En tanke om "Garmin Vivofit – anmeldelse af fitnessur fra Garmin"

  1. Tak for en rigtig god artikel.
    Jeg har længe været i tvivl om, om jeg skulle købe mig et Garmin Vivofit ur, men nu er jeg ret sikker på, at det er netop dette ur, som jeg har brug for.

    Jeg kan se flere steder på nettet, at man både kan få dem med pulsbælte som en del af et sæt og uden. Er det ene at foretrække frem for det andet?

    Med venlig hilsen
    Rikke

Der er lukket for kommentarer.