I 2012 lavede TÆNK en stor test af cykelstole og i første omgang blev Polisport Bilby vinder af testen, men det som nok var mest overraskende var, at en af de mest solgte cykelstole herhjemme, nemlig Yepp Maxi dumpede fælt i testen på grund af manglende sikkerhed.
Dette fik naturligvis producenten Yepp til at kontakte TÆNK og derved blev det afklaret, at TÆNK havde fået fat i en ufuldstændig cykelstol, hvor fodhvilerne manglede. TÆNK kunne dog ikke gå ind og fjerne Polisport Bilby som testvinder, da resultatet var offentliggjort og rygtet om, at cykelstolen havde vundet testen var spredt. Derfor valgte TÆNK at ændre i resultatet, så både Polisport Bilby og Yepp Maxi blev vinder.
Der er dog stadig rigtig mange, som ikke er klar over, at resultatet blev ændret og derfor vil man også ved søgning kunne se, at der er flere steder, hvor der står, at en populær barnestol dumper i test. I nogle tilfælde handler det om en af de andre kendte modeller af barnestole – nemlig Hamax, men ofte er det en reference til Yepp Cykelstolen. Bedømmelsen af Yepp Maxi er dog som skrevet ændret og er bestemt ikke en cykelstol, som man skal være nervøs for at købe.
Hamax er derimod blevet dumpet i testen, da deres beslag slet ikke lever op til forventningerne. Så dette er en af de cykelstole, som man nok bør overveje at skifte ud, hvis man kører rundt med.
Fejlopfattelse af testvindere
Desværre er der nogle medier, som ikke har helt styr på, hvilken cykelstol der er hvad.
Derfor kan man i politikken læse, at man kan spare 20% på en testet cykelstol. Og det er ikke korrekt, fordi den cykelstol, som de henviser til, er ikke den testede cykelstol – men en kopi af den testede cykelstol.
Der findes to cykelstole, som hedder Bilby, nemlig en Polisport og en Mustang. Det er Polisport, som er testvinder og ikke Mustang og derfor kan man IKKE spare 20% på sin testvindende cykelstol. Så vær opmærksom på forskellen, hvis du gerne vil købe dig en Polisport Bilby.